​Opholdsstedet

Østergaard

​​Birkedalvej 26

8500 Grenaa

CVR: 26193672

​Tlf.: 86 38 73 44

insoestergaard@mail.dk

​​

Målgruppe

Østergaard henvender sig til børn og unge af begge køn i alderen 10-18 år. De unge kan herefter indgå i et efterværn eller ekstern botræning indtil det fyldte 23. år.

De unge har typisk familiemæssige, skolemæssige og sociale problematikker og har ofte behov for en længerevarende anbringelse.

De unge har på grund af omsorgssvigt, følelsesmæssige skader og negative forventninger til voksne, skole og omgivende samfund, brug for en struktureret og forudsigelig hverdag og kan profitere af en tæt og indlevende voksenkontakt.

Målgruppen er karakteriseret ved:

  • At være omsorgssvigtede og følelsesmæssigt belastede af en opvækst med utilstrækkelige udviklingsbetingelser, samt manglende støtte fra stabile voksne

  • At have opmærksomhedsforstyrrelse, anden udviklingsforstyrrelse, samt forskellige grader indenfor autismespektret

  • At have negative erfaringer fra tidligere skoleforløb, hvor specifikke indlærings- og koncentrationsvanskeligheder kan være en del af problemet

  • At have en lav selvværdsfølelse, evt. med selvskadende adfærd til følge

  • At have en social adfærd, der er karakteriseret af diffuse normer og værdier og vanskeligheder ved at stifte positive kontakter, ofte udmøntet i en adfærd, der er ind- eller udadreagerende.

  • At have brug for klare rammer og strukturer som udgangspunkt for en positiv og personlig udvikling​