Specialklassen Østergaard

På Østergaard har Norddjurs Kommune placeret et kommunalt skoletilbud, Specialklassen Østergaard, der er en klasse med unge fra både opholdssstedet og unge der bor hjemme. Specialklassen Østergaard har ca 6-8 elever, og der vægtes at kombinere den boglige undervisning med faglige værkstedsteder, som træ- og metalværksted, idræt og motion eksempelvis i form af styrketræning, MTB, boldspil, udeliv og meget andet. 

Specialklassen har pt en ugentlig maritimdag, hvor der undervises i fiskeri, knob, SUP - Stand Up Paddelboards, dykning, sejlads med mindre båd og meget mere.

I de boglige fag undervises der primært i dansk, matematik og engelsk.

I Specialklassen Østergaard er der både ansat lærere og pædagoger. Det oplever vi giver en god tværfaglighed, og er med til at sikre, at vi kan tilbyde vores unge i skoletilbuddet en alsidighed i undervisningsformen. 

Endvidere oplever de unge der bor på opholdsstedet, at der er voksne, der er gennemgående personer i deres dagligdag, og de undgår derved at skulle forholde sig til mange skiftende voksne i døgnet.

Det er PPR Norddjurs der visitere til Specialklassen Østergaard.

Opholdsstedet Østergaard

Birkedalvej 26
​8500 Grenaa

​CVR: 26193672

Tlf.: 86 38 73 44

​E-mail: insoestergaard@mail.dk​​